vcb vb vb b

 http://bonede-opgaver.pbwiki.com/

KMS, Intermedia og NoteCards er 3 eksempler på 2.generations hypermediesystemer. Denne generation af hypermediesystemer begyndte at blive taget i brug i starten af 80’erne og er kendetegnet ved at være baseret på workstations i modsætning til den foregående generation, der byggede på mainframeteknologi. Denne ændring i den bagvedliggende teknologi betød, at 2.generations hypermediesystemerne i langt højere grad understøttede grafik og i stort omfang gjorde brug af grafiske overblik over hypermediestrukturen. 1. generations hypermediesystemerne derimod var tekstbaserede.(Halasz, 1988, s.840)

Selvom de 3 systemer tilhører den samme generation af hypermediesystemer er de imidlertid også forskellige på en række centrale områder. I det følgende vil jeg give en kort beskrive af hvert enkelt system og herunder løbende drage paraleller mellem systemerne indbyrdes samt inddrage WWW i de tilfælde, jeg finder det relevant.

 KMS 

Den første version af KMS(Knowledge Management System) stod færdig i 1983 og var en kommerciel udgave af ZOG systemet, der blev udviklet af Carnegie Mellon Universitetet i starten af 70’erne. Conklin betegner KMS, som et ”Structured Browsing system”, dvs et system hvor en organisations viden er samlet i en slags ”online” bibliotek, som muliggør publisering, læsning og samarbejde. I praksis er KMS/Zog blevet taget i brug i en række forskellige sammenhænge, hvoraf den mest bemærkelsesværdige er på hangarskiber Carl Vinson, hvor det blev anvendt som et dokumentationssystem, der endte op med at være en af de største (præ-Web) hypermediestrukturer.(Conklin, 1987, s.20 og s.26) 

I KMS er informationen delt op i frames, svarende til webpages på WWW. I modsætning til webpages er disse frames begrænset til en fast størrelse på 1132X805 således, at de kan vises på en skærm uden, at der er behov for at scrolle. Der findes kun en type frame, der til gengæld kan indeholde alle typer af data, dvs tekst, grafik, billeder m.m, som i KMS terminologi kaldes items, og som kan placerec frit på en frame. Dog skal det bemærkes, at der i praksis har udviklet sig stærke konventioner for, hvordan items kan arrangeres på en frame. (Akscyn m.fl, 1988, s.821 og s.826)

Frames er i KMS organiseret hierarkisk i framesets linket sammen af tree items, som etablerer et envejs forældre/barn forhold mellem frames(dog er der en indbygget back funktion, som i webbrowsere). En frame i et frameset svarer til en fil på en filserver og fylder typisk 1.kb.(Akscyn m.fl,1988,s.822 og s.827-830)

Ud over treeitems findes der i KMS 2 andre linktyper, nemlig annotationslinks, som er links på tværs af hierarkiet og actionlinks, som er links til action programmer i KMS på samme måde som javascript i WWW. Som ved WWW er links indlejrede i KMS og de er en-vejs, d.v.s de går fra en source, et item, til en destination, en hel frame. Det er ikke muligt i KMS, som i WWW, at linke ned til et item(bogmærke i www) i en frame. Destinationen er altid en hel frame.(Akszyn m.fl, 1988, s.828)

KMS er udviklet på et tidspunkt, hvor der ikke fandtes konventioner for brugerinterfaces på samme måde som i dag. I KMS findes der således ikke de menuer, som vi er vant til fra Windows. Derfor opleves KMS også som et helt andet system end WWW. I KMS foregår interaktionen således ved hjælp af en kontekst sensitiv mus, hvor 90% er alle kommandoer er tilrådighed via musen og afhænger af, hvor cursoren er placeret.(Akszyn m.fl, 1988, S.826 og s.829)

Et andet centralt karakteristika ved KMS er, at der i modsætning til WWW ikke skelnes mellem browsere og editorer. En bruger kan til enhver tid modificere indholdet i en frame, hvorfor KMS også understøtter samarbejde i langt højere grad end WWW. Dette samarbejde bygger på afslappede gruppenormer, f.eks er der optimistisk concurrency control, hvilket kun garanterer en forfatter, at såfremt det lykkedes vedkommende at gemme ændringer i en frame, så kan de ikke slettes af en forfatter, der simultant arbejdede på den samme frame. I KMS er det muligt for en forfatter at låse en frame, men det er i praksis ikke kotume.(Akszyn, 1988, s.822 og s.828-832)

Af andre avancerede features i KMS kan nævnes en søgefunktion, der ganske vist kun kan søge på tekst i udvalgte framesets og ikke på hypermediestrukturer, som f.eks Google tager hensyn til, når den rangordner søgersultater. KMS understøtter også versionering, således at det er muligt at have forskellige versioner af frames og framesets.(Akszyn,1988,s.831-832)

Designrationalet bagved KMS er, at systemet skal være lynhurtigt og enkelt at gå til. Dette understøttes bl.a. ved, at frames er begrænset i størrelse, således at der ikke skal scrolles og således at der er hurtig access( en frame fylder typisk kun 1kb). Derudover findes der kun en type frame, og der er stærke konventioner for opbygningen af en sådan for på den måde at lette brugerens tilgang til systemet. Linkkonceptet er enkelt ved, at det er indlejrede en-vejs links. Systemet er ydermere gjort enkelt ved, at der ingen grænse er mellem browse- og editmode og ved, at der ikke er komplicerede locking mekanismer. Sidst men ikke mindst skal den kontekst sensitive mus nævnes, idet den giver adgang til 90% af alle kommandoer fra musen, hvilket også er med til at speede hastigheden i interaktionen mellem bruger og maskine op, omend det kræver en vis læring inden brugeren får optimal udnyttelse af det.

 Intermedia 

Intermedia blev udviklet af  Brown University, Institute for Research in information and Scholarship(IRIS) i 1985 med det formål at yde edb-støtte til undervisning på universitetsniveau. I kraft heraf er der en lang række brugserfaringer fra undervisere og studerende på Universitetet.(Conklin,1988,s.29)

En central forskel mellem Intermedia og KMS er, at Intermedia er baseret på et applikationframework, hvorimod KMS mere er et ”færdigpakket” system optimeret til at være lynhurtig og nemt at bruge.(Bouvin, forelæsning d. 8/2-2008)

I Intermedia er informationen samlet i documents, der svarer til frames i KMS og webpages i WWW. I modsætning til i KMS er der imidlertid ingen begrænsninger på et documents størrelse, hvorfor man godt kan scrolle i Intermedia. Documents er i Intermedia samlet i et corpus.(Garret m.fl, 1986, s.42-43)

Et centralt kendetegn ved Intermedia og en afgørende forskel mellem Intermedia på den ene side og KMS og WWW på den anden er, at links i Intermedia ikke er indlejret i documents. De er derimod gemt separat d.v.s adskilt fra documents. Links er to-vejs og forankret i documents via såkaldte blocks. En block kan være en, hvilken som helst del af et document eller et helt document, hvorfor man i Intermedia ikke har begrænsningen med, at man kun kan linke til en hel frame/document som i KMS. En forskel mellem Intermedia og WWW er, at dangling links ikke tillades. Derimod slettes alle links til et slettet documents. Derudover skal det nævnes, at det i Intermedia i modsætning til KMS er muligt at knytte attributer på links og blocks, hvilket kan bruges i søge øjemed.(Garrett, 1986, s.43-46)

Links og blocks er samlet i såkaldte webs, som altså er gemt i en database adskilt fra documents. Den enkelte bruger eller gruppe af brugere  kan danne og dele disse webs, hvorfor det er muligt at have forskellige hypermediestrukturer lagt ned over den samme information om end de ikke kan være åbnet på samme tid.(Garrett,1986,s.47)

Intermedia kom frem et par år senere KMS, hvilket har den betydning, at dens brugerinterface i modsætning til KMS’s har adopteret de konventioner og standarder, som vi kender fra Windows i dag. Intermedias brugerinterface minder således om en moderne webbrowsers med popmenuer og rullemeuer.(Bouvin, forelæsning,d.8/2-2008)  

En anden forskel mellem Intermedia og KMS er, at der i Intermedia i er en adskillelse mellem browse og editmode. I Intermedia skelnes der mellem 3 rettigheder, nemlig, læse, skrive og annotationsrettigheder. Dette sammen med det faktum, at flere brugere har rettigheder til at følge og skabe links i det samme web skaber grundlaget for samarbejde i Intermedia.(Garrett,1986,s.46 og s.50)

Sidste men ikke mindst skal det nævnes, at Intermedia understøtter to typer grafiske kort over hypermediestrukturen, global maps og local maps, hvor et glocal map viser alle links i et web, mens et local map viser et document og links til dets nærmeste naboer. I KMS derimod er der ingen grafiske kort, da designerne bag KMS sætter deres lid til systemets hurtighed og enkelthed, der efter deres opfattelse oveflødiggør grafiske kort.(Garrett,1986,s.46-47;

Opsummerende må man konkludere, at Intermedia på en række centrale områder adskiller sig fra KMS, hvoraf den væsentligste er, at links i Intermedia ligger adskilt fra indholdet, mens de i KMS er indlejret. Denne adskillelse bunder i sidste ende i, at Intermedia er et system, der er målrettet til undervisning på universitetsniveau, hvor der netop er meget referencelitteratur.(Bouvin, forelæsning,d.8/2-2008)

Af andre centrale forskelle kan nævnes brugerinterfacet, de grafiske kort i Intermedia samt at Intermedia er baseret på en anden datamodel med documents af tilfældig størrelse, mens frames i KMS har en fast størrelse. Sidst men ikke mindst er Intermedia med sit applicationframework i langt højere grad et eksperimenterende system en KMS.

 NoteCards 

Det  3 og sidste system, NoteCards, er udviklet på Xerox Park i midten af 80’erne. NoteCards er hvad Conklin definere som et ”eksperimenterende hypermediesystem”. Altså et system , som af systemdesignerne er udviklet mere med henblik på at eksperimentere med hypermedieteknologi, som en teknologi og en struktureringsmekanisme i sig selv end udviklet til et specifikt formål. Det viser sig bl.a. ved, at det er udviklet i Xerox List(InterLisp), hvilket gør det nemt for udviklere at udvide. I praksis er Notecards taget i anvendelse på en lang række områder, dog primært indenfor forskningsverdenen, hvilket dels skyldes systemets udvidbarhed og dels at det er rettet mod ”idea processing”.(Conklin, 1987, s.27-28)

I NoteCards er informationen delt op i såkaldte notecards, svarende til frames i KMS og documents i Intermedia. På linje med Intermedia, men i modsætning til KMS kan NoteCards indeholde vilkårligt meget information, hvorfor det er et system, hvor det det er muligt at scrolle. I modsætning til både KMS og Intermedia findes der i NoteCards forskellige type notecards, delvist differentierede af typen af indhold, f.eks om det er tekst eller grafik. Endvidere er det i Notecards muligt at udvikle nye typer af notecards.(Halasz, 1988, s.837).

Links er i Notecards indlejret, som i KMS og WWW. I modsætning til KMS og WWW er der imidlertid tale om to-vejs links, hvilket i systemet har den konsekvens, at der på hvert notecard kan åbnes et property vindue, som viser link ikoner for alle ind og udgående link. Som i KMS, men i modsætning til både Intermedia og WWW kan man kun linke til en hel notecard. Endvidere skal det fremhæves, at NoteCard har typede links i form af labels. (Halasz, 1988, s.837).

NoteCards har på linje med Intermedia, men i modsætning til KMS, grafiske browsere. En grafisk browser er i Notecards et specialiseret notecard indeholdende et diagram over hypermediestrukturen, som er beregnet af systemet ud fra en specifikation af links, som skal medtages. Fra browseren er det muligt at editere i den underliggende struktur på netværket, hvilket er en mulighed som de grafiske browsere i Intermedia ikke giver.(Halasz, 1988, s.837-838)

Et andet specialiseret notecard, som  spiller en stor rolle i systemet, er den såkaldte filebox, som bruges til at organisere og kategorisere store kollektioner af notecards, herunder andre fileboxes ved at alle notecards i systemet skal tilhøre en eller flere fileboxes. Fileboxes er med andre ord en måde at tilføre en ekstra struktureringsmekanisme til systemet, som ikke eksisterer i hverken KMS eller Intermedia.(Halazs,1988,s.838)

Endelig skal det fremhæves, at notecards og links i systemet gemmes i en ”Notefil”, hvilket er en diametral modsætning til både KMS og Intermedia. Konsekvensen er, at mulighederne for samarbejde er stærkt begrænset i Notecards(Bouvin,forelæsning,d.8/2.2008)

Opsummerende må man om NoteCards sige, at der i høj grad er tale om et eksperimenterende hypermediesystem med mange udvidelsesmuligheder(InterLisp), og at det er tydeligt, at det er rettet mod ”idea processing” med sin vægtning af fileboxes og grafiske browsere, som netop er anvendelige funktionaliteter i forhold til en sådan proces. Endelig skal det pointeres, at det er et system, hvis hovedvægt er lagt på authoring, men ikke authoring med henblik på samarbejde, da kort og links som sagt gemmes i en notefil.

Som en hovedkonklusion må man derfor sige, at de 3 systemer adskiller sig fra hinanden, både med hensyn til deres datamodel(Har en note en fast eller vilkårlig størrelse) og de funktionaliteter, f.eks grafiske browsere, understøttelse af samarbejde, udviklingsmuligheder, der tilbydes.

Hvis der skal fremhæves én central forskel er det, at Intermedia har eksterne links, mens links i KMS og Notecards er indlejret. Netop denne forskel er meget afgørende, idet eksterne links er en forudsætning for udvikling af åbne hypermediasystemer, hvilket bringer os ind et centralt lighedspunkt, som jeg hidtil ikke har fremhævet, nemlig at alle 3 systemer er lukkede, monolitiske systemer, hvilket i øvrigt også gælder for WWW. (Meyrowitch,1989,s.71)

 Litteraur    

1) Jeff Conklin: Hypertext: An introduction and Survey (1987) 

2) Robert M. Akscyn, Donald L. McCracken & Elise A. Yoder:KMS: A Distributed Hypermedia System for Managing Knowledge in Organizations (1988)Robert M. Akscyn, Donald L. McCracken & Elise A. Yoder 

3) L. Nancy Garrett, Karen E. Smith & Norman K. Meyrowitz: Intermedia: Issues, strategies, and tactics in the design of a hypermedia document system (1986)

4) Frank G. Halasz: Reflections on Notecards: Seven Issues for the Next Generation of Hypermedia Systems (1988) 

5) Norman Meyrowitz: The Missing Link: Why We’re All Doing Hypertext Wrong (1989)

6) Niels Oluf Bouvin: Forelæsning: Grundlæggende hypermediesystemer, d.8/2-2008

 Hermed så mit første blogindlæg og dermed et skridt ind i en større verden. Jeg hedder Bo Nedergaard og er 36 år. Er gift og har 2 børn på 1 og 3 år.

Karrieremæssigt er jeg ansat, som webudvikler i Region Midtjylland og har tidligere været ansat som webudvikler i Århus Amt i en årrække. Jeg har erfaring med flere CMS-systemer og tekniske platforme, f.eks ASP, Java og er begyndt at rodde lidt med C# og .net.

 Hvad laver jeg så i min fritid, tja. med job , lang transport, 2 børn og så masterstudie i IT ved IT-vest, så er der jo egentlig ikke så meget fritid.

  - Bo